Guidelines til brug af AI billeder
Konkrete use cases, og hvordan du får mest ud af AI-billeder, og hvornår du kan udkomme med det, du har skabt.

Essayet indeholder konkrete use-cases og er til dig, der ønsker at få indsigt i, hvordan du får mest ud af AI-billeder, og hvornår du kan udkomme med det du har skabt.
Hos AI Revolution er vi af den overbevisning, at AI er et redskab og ikke mere kreativt end personen, der bruger det. Det kræver øvelse og forståelse at blive god og vi skal altid være tro mod det brand, vi arbejder for.
Som kreativ bringer du din erfaring og din sensibilitet til de nye redskaber, ved at bruge dem kan du blive mere effektiv, få output for dine idéer, samt skabe noget der ikke før var muligt.
Vi har set brands få succes med gennemførte AI-kampagner og vi har set brands ende i shitstorms, fordi de udkom med noget halvbagt. Hvis du gerne vil forstå forskellen, så læs med her.

01Brug af AI-billeder i de tidlige faser
AI er et fantastisk værktøj i de tidlige faser, når du skal forme dine idéer.
Brug det til at skitsere idéer som et alternativ til moodboards, og skab på den måde hurtigere resonans blandt kunder og kollegaer i et projekt, før I går videre til de mere detaljerede tekniske faser.
Generativ kunstig intelligens er baseret på mønstergenskabelse, og derfor vil resultaterne sommetider afvige fra billedet i dit hoved. Brug dette element af tilfældighed som en mulighed for at få nye idéer i din proces. Måske præsenterer det en retning, du ikke selv var kommet på. På samme måde som Newton havde brug for æblet som katalysator, har vi som kreative ofte brug for et element af tilfældighed for at få den inspiration, der løfter vores idéer.
AI er ideelt til at kombinere forskellige materialer og former for at teste dine designs, før du går videre i processen. Se det som et testlaboratorium til research og udvikling. En petriskål, hvor du kan kombinere elementer på kryds og tværs, før du beslutter den endelige form.
Som kreativ skal du ofte vinde en opgave ved at præsentere en idé. Ved at sætte form på dine idéer øger du sandsynligheden for at levere en overbevisende præsentation, og med AI er det blevet hurtigere og billigere.
02Use Case: Fra AI billeder til snedkerlavede møbler
Bordet og sofaen på billederne blev udviklet ved at præsentere en række designs, skabt med AI, for en kunde. Da vi landede på de ønskede udtryk, gav vi opgaven videre til arkitekt Benjamin Ahearn og skulptør Nicholas Shurey, der lavede de endelige tegninger og skabte møblerne i deres værksted.



03Use Case: Konkurrence arkitektur
Arkitekter kan visualisere koncepter langt hurtigere, og på den måde undgå at bruge unødvendigt meget tid, før opgaven er vundet.


04Use Case: Test forskellige udtryk på designs
AI kan skabe forskellige udtryk ved at remixe referencer. F.eks. mønstre, farver, strukturer eller former. Du kan teste designs i forskellige kontekster og skabe et koncept for det endelige udtryk.



05Hvis du vil udkomme billeder skabt med AI
Længe har vi set meget af det samme, og meget få brands har formået at tilpasse sig det nye landskab med markant kreativitet. Jacquemus er en undtagelse, men langt de fleste brands har haft svært ved at følge med det høje tempo, som algoritmerne på de sociale medier har sat.
Seth Godins bog "Purple Cow" fremhæver vigtigheden af at skille sig ud, ved at være bemærkelsesværdig. Bogen argumenterer for, at traditionel markedsføring ikke længere er effektiv, og at virksomheder skal skabe produkter eller services, der er så innovative og unikke, at de naturligt tiltrækker opmærksomhed og spredning.
Brug AI som et kreativt redskab, der kan hjælpe med at løfte dit kreative arbejde og dermed øge din relevans på markedet. Vær opmærksom på begrænsninger og få hjælp til de processer du ikke selv mestrer.
Vi arbejder ud fra en præmis om, at fremkomsten af AI åbner op for en kreativ renæssance, hvor det handler mere om den gode idé end det store budget. Det er vores hypotese, at de nye generative redskaber åbner nye mulighedsrum på tværs af virksomheder, som nu har et redskab, der kan sætte form på en hvilken som helst idé.
Det er essentielt at du udvikler processer for, hvordan indholdet skabes og kvalitetssikres, for at undgå begynderfejl. Skal du indsætte et produkt i et AI skabt miljø er det vigtigt at have styr på lyssætning, mm. brug fotorealistiske 3D modeller eller en dygtig fotograf der kan skyde billeder af produktet og derefter indsætte det i miljøerne.
06Use Case: Kombination af AI og fotografi
Serien nedenfor er fra Magasinet RUM, oktober 2023, hvor vi i samarbejde med Yellows skabte en række billeder med designs indsat i AI generede miljøer. Vi lavede AI miljøerne og Yellows skød billeder af produkterne i samme lys som miljøet og indsatte dem derefter.




07Use Case: Helstøbt kampagne
Vores bureau Claiberry har hjulpet Illum med at skabe deres 2024 kosmiske julekampagne, som er en af de største og mest ambitiøse AI-drevne markedsføringskampagner i Danmark, med 150.000 trykte kataloger, monumentale installationer i huset, og sider fra kataloget der blev vækket til live som videoer på sociale medier, og i metroen.
Konceptet opstod spontant hos Illum direktør Jeanette Aaen, i forbindelse med et oplæg vi holdte omkring de kreative muligheder generativ kunstig intelligens åbner.
Jul på månen. Et rumskib af guld, overdimensionerede disko julekugler og en hær af modeller i kosmisk haute couture.




08Use Case: AI genererede miljøer
For det nyligt lancerede brand MUUN har vi skabt en række miljøer, indsat 3D modeller af deres produkter og på den måde lavet en drømmende setting, som ikke krævede at et helt hold skulle ud på 5 forskellige lokationer, for at give kunden et indtryk af produktet. Fremtiden for produktfotos?

09Use Case: Omdan billeder til grafiske udtryk
Billedet nedenfor er skabt ved at omdanne et fotografi af Sølyst til en tegning. Denne proces er oplagt når du vil vise et fysisk sted eller produkt på en ny måde.

10Det tager tid at mestre de nye redskaber
Rom blev ikke bygget på en dag. Det tager altid tid, før en investering giver afkast, men det er ikke for sent at komme i gang. Udviklingen går kun én vej, og for hver virksomhed vil de optimale løsninger se forskellige ud, alt efter brand, branche og strategi. AI bør ses som et bindeled mellem disse aspekter, som en understøttelse og måde at løfte udvalgte processer til nye højder, i takt med at teknologien udvikler sig.
Jeg plejer at anbefale mine kursister om at sætte 15 minutter af til at prompte hver dag. Ved at fastholde den nye læringsproces, opstår idéer til relevante use-cases helt automatisk.
Her kommer en række guidelines og anbefalinger, du kan læne dig op af i processen.
Udkom med helstøbte koncepter. Når du udkommer med AI genereret indhold skal du være kritisk og sikre at konceptet er gennemtænkt og gennemarbejdet. Til de processer du ikke selv mestrer, anbefaler vi at du samarbejder med en professionel - f.eks. en fotograf, grafiker eller Art Director.
Sæt idéer i verden, der ikke kunne lade sig gøre uden AI. Udnyt potentialet til at skabe det der ikke var muligt før AI, og tænk på hvordan dit indhold skiller sig ud i relation til konteksten hvor det udkommer.
Tag stilling til etiske spørgsmål. Der er en række etiske spørgsmål at tage hensyn til ved brugen af AI, sørg for at have interne guidelines som alle i din organisation er opdaterede omkring.
Undgå at udkomme med halvbagte koncepter. Der skal være en idé bag det du udkommer med, som taler ind i en storytelling, skaber værdi for målgruppen og ikke blot er støj på linjen.
Undgå at skabe indhold uden et formål. Uanset om indhold er AI genereret eller ej, er det vigtigt at have et formål med det du udkommer med.
Marketingsbudgetterne er ikke længere den afgørende faktor for, hvorvidt vi udkommer med noget substantielt. Den afgørende faktor er, om vi tør træde ind i det nye landskab, lære at bruge de nye redskaber, og tør udkomme med originale idéer der er i overensstemmelse med brandets værdier og storytelling.
Se AI-billeder som et udgangspunkt, og løft dem til nye højder ved at kombinere dem med traditionelle processer, hvor vi opnår mere kontrol. Brug værktøjerne, hvor de er stærkest. AI kan producere et stort output af høj kvalitet hurtigt, men mangler præcision. De traditionelle processer, fra fotografi til illustration og typografi, har denne præcision, og derfor bør vi kombinere disse værktøjer for at skabe de bedste resultater i relation til vores projekter, de steder hvor det giver mening.




